1. Valg af dirigent

Kurt Jørgensen blev valgt til dirigent, og generalforsamlingen blev konstateret lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Ved generalforsamlingen var 11 parceller repræsenteret.

  1. og 3. Gennemgang af protokol og bestyrelsens beretning

Under gennemgang af protokol og bestyrelsens beretning, der blev fremlagt af formanden Henrik Hansen, orienteredes om:

Ændring af zonestatus

Som tidligere bekendtgjort, har grundejerforeningerne i Bakkelandsområdet den 5. februar og 11. oktober 2016 rettet henvendelse til daværende borgmester Kim Valentin for om muligt at ændre vort områdes zonestatus.

Ved et arrangement på Ramløse Havn den 7. maj 2018 traf Kjartan Kristjansson meget heldigt Gribskov Kommunes nye formand for ”Udvikling By og Land”, Pernille Søndergaard. Hun oplyste, at hun ikke umiddelbart kendte til Bakkelandsområdet ansøgning om zoneændring, men var i øvrigt enig i, at en sådan burde gennemføres. Hun tilbød, at vi måtte fremsende de seneste dokumenter i sagen til hende, hvorefter hun hurtigst muligt herefter ville se på sagen. Kjartan Kristjansson bemærkede, at dette allerede var sket, og Pernille Søndergaard har efterfølgende oplyst, at hun kontakter os senest i uge 21.

Vi agter efterfølgende – sammen med Gf. Bakkelandet – at foretage en fornyet henvendelse til den nye borgmester, Anders Gerner Frost for at sikre, at sagen stadig er på den politiske dagsorden i Gribskov Kommune.

Vejenes tilstand

Vejene fremstår overordnet set i tilfredsstillende tilstand. Der opfordres til at undgå at påkøre de opsatte ”pullerter”. Særligt den opsatte ”pullert” ud for Tømmerholtåsen nr. 6 har været påkørt adskillige gange både på inder- og yderside. Senest blev den revet op og efterladt i rabatten ca. 10 m fra monteringsstedet. Påkører og beskadiger man en ”pullert”, skal man selv drage omsorg for fuldstændig udbedring af skaden.

Skolestien

Den store utilfredshed med vedligeholdelsesstandarden af områdets kommunale skolesti har medført en henvendelse til Gribskov Kommune. Der blev gjort opmærksom på at grene i læhegnet ikke blev beskåret, at bommene ved stiudmundingen mod Skærødvej ikke kunne holdes lukket, at asfaltbelægningen ikke blev vedligeholdt og endelig, at en del af stiens asfaltbelægning – ved et uheld – var blevet pløjet op af lodsejeren.

Gribskov Kommune meddelte herefter, at læhegnet langs stien ville blive nedskåret til ca. 1 m, og at skadevolderen ved egen drift ville foretage udbedring af rabat og asfaltbelægning. Læhegnet er for nuværende næsten bortskåret – dog står enkelte træer tilbage, men store mængder af grene og stammer er stadig ikke fjernet. Vi håber at hegnet hurtigt vokser op igen og følger op på, at de resterende skader på stien bliver udbedret.

Gribskov Kommune har den 7. maj 2018 netop meddelt, at der følges op på, at skadevolder udbedrer skaderne på rabat og asfaltbelægning.

Hjertestarter

Gf. Bakkelandet har ansøgt Trygfonden om at få en hjertestarter placeret midt i Bakkelandsområdet. Vi synes, at dette er en god ide og har støttet forslaget. Der har desværre været et overvældende antal ansøgninger, hvorfor Trygfonden ikke har kunnet efterkomme vores ønske i denne omgang.

Hoveridag

Gf. Bakkelandet har igen opfordret os til med vore medlemmer at bidrage til vedligeholdelse af fællesarealet én gang årligt. Til orientering er det besluttet, at årets ”hoveridag” altid vil falde på den første søndag i maj måned.

Fælles udflugt, Bakkelandet/Bakkelandsåsene

Sidste års fælles udflugt med skibet ”Frederikke” på Arresø søndag den 24. september 2017 var en succes. Der arbejdes derfor på et lignende arrangement denne sommer.

Pia Hardenberg er dette års tovholder på arrangementet. Dette års udflugtsmål bliver Nordsjællands Fuglepark i Græsted. Pia Hardenberg oplyste supplerende, at der satses på at besøge fugleparken den første lørdag i august måned.

Bestyrelsens beretning godkendtes.

  1. Forelæggelse af det reviderede regnskab

Birgitte Kjems fremlagde det reviderede regnskab, der godkendtes.

  1. Forslag fra bestyrelsen

Bestyrelsens forslag om kontingent – kr. 800,00 – for regnskabsåret 2018 godkendtes. Andelen vedrørende vintervedligeholdelsen udgør kr. 200,00.

  1. Forslag fra medlemmerne

Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne.

  1. Valg af bestyrelse

Til bestyrelsen genvalgtes Henrik Hansen, Pia Hardenberg og Kristian Haagensen.

  1. Valg af bestyrelsessuppleanter

Til bestyrelsessuppleanter genvalgtes Kirsten von Fintel og Per Østerberg.

  1. Valg af revisorer

Til revisorer genvalgtes Poul Akselbo og Per Østerberg.

  1. Eventuelt

Under eventuelt drøftedes bl.a. muligheden for fælles transport til Nordsjællands Fuglepark samt om mad og drikke evt. skulle indkøbes i fællesskab.

Endvidere nævnte Kjartan Kristjansson, at anledningen til mødet i Ramløse Havn var udgivelsen af folderen “Arresø- tilvands og til lands”, som er redigeret og udgivet af foreningen “Frie Fugle”. Folderen er gratis og kan findes på www.Friefugle.dk samt kommunernes (Gribskov, Halsnæs, Hillerød) hjemmesider.

Den årlige vejfest afholdes den 18. august 2018 kl. 13:00. Som tidligere foregår festlighederne hos Inge og Kjartan på Tømmerholtåsen 1. Nærmere herom fra festudvalget på et senere tidspunkt.

Efter dette års generalforsamling har bestyrelsen konstitueret sig således:

Formand Henrik Hansen, næstformand Kristian Haagensen, kasserer Birgitte Kjems, sekretær Kjartan Kristjansson og medlem Pia Hardenberg.

Huseby, den 12. maj 2018

Dirigent:                                                                  Referent:

Kurt Jørgensen                                                     Kristian Haagensen

Kontakt

Grundejerforningen Bakkelansdåsene
c/o Henrik Hansen
Tømmerholtåsen 23
Huseby
3200 Helsinge
Telefon: 20 84 00 14
Mail: hphmaximus@hotmail.com
Bank: 1551-4845379157

Privatpolitik

Hvad er persondataforordningen?
Persondataforordningen er et EU regulativ, som har til formål at beskytte personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det trådte i kraft den 25. maj 2018.

Grundejerforeninger er også underlagt persondataforordningen, og er forpligtet til at udforme og offentliggøre en såkaldt privatlivspolitik og fortegnelse samt indgå en databehandleraftale med samarbejdspartnere og leverandører.

I praksis betyder det, at grundejerforeningen skal beskrive og oplyse hvilke persondata der indsamles, opbevares og hvad de anvendes til, samt hvem der har adgang til oplysningerne. Desuden skal man oplyse hvilke data man videregiver til 3. part.

Læs mere om Grundejerforeningens Privatpolitik her
Download Grundejerforeningens Privatpolitik som PDF fil Privatlivspolitik 27.01.2020 (002)