Referat af generalforsamlingen den 4. maj 2024

Valg af dirigent
Marianne Lohse blev valgt til dirigent, og generalforsamlingen blev konstateret lovligt indvarslet og be- slutningsdygtig. Der var fremmødt i alt 18 medlemmer (15 parceller) til generalforsamlingen.
2 og 3. Gennemgang af protokol og bestyrelsens beretning
Under gennemgang af protokol og bestyrelsens beretning, der blev fremlagt af formanden Henrik Han- sen, orienteredes om:

Vejenes tilstand
Vejene fremstår overordnet set i tilfredsstillende tilstand. Sidste overfladebehandling blev gennemført i 2012. I februar måned 2024 blev Duebjergåsen – i forbindelse med kraftig regn og tø – på det laveste sted ud for Duebjergåsen 20 oversvømmet. Årsagen var, at de derværende vejafløb var tilstoppet af nedfald af grene og blade fra bevoksningen langs vejen. Bestyrelsen besluttede derfor, at de dele af Tømmerhol- tåsen og Duebjergåsen, hvor der er bevoksning op til vejene, skulle rengøres ekstraordinært. Dette ar- bejde blev udført den 13. februar 2024 af Henrik, Jan og Kristian, og efter ca. 3 timer var vejene fejet og afløbene renset. I den anledning vil det være på sin plads at henlede opmærksomheden på, at grund- ejerne selv er pligtige til at vedligeholde vejene ud til midten ud for deres grund. Det kunne ske, at der en anden gang ad hoc kunne nedsættes et større arbejdshold til denne vedligeholdelse af vejen. Vejene er som vanligt blevet fejet i april måned.

Vedligeholdelse af drænledning
Sidst i november 2023 henvendte ejeren af ejendommen Dybendal – Ulrik Bernt Nielsen – sig grundet store vandophobninger på markerne øst for vores udstykning. Ulrik og Kristian aftalte derfor at for- søge at højtryksspule den del af drænledningen, der forløber under Duebjergåsen 5 og 7. Forsøget blev gennemført den 26. november 2023 ved hjælp af Annissegårds spulevogn. Man nåede ikke – trods store anstrengelser – igennem hele ledningen imellem de to inspektionsbrønde på ovennævnte grunde, men opstemningen af vand faldt dog betragteligt. I lyset af, at vi ikke kunne gennemspule hele drænledningen, blev vi enige om at foreslå grundejerne at få gennemført en rodskæring af led- ningen. Dette blev – efter billigelse af grundejerne – gennemført for deres regning af Helsinge Kloak- service v/Brian Høst Andersen den 19. januar 2024. Rodskæringen afslørede tilstopning af ledningen på begge grunde. Efter bortskæring af det indtrængende rodnet øgedes vandgennemstrømningen be- tragteligt, og vandstanden i den første inspektionsbrønd faldt med det samme til et acceptabelt ni- veau. Siden er begge drænbrønde blevet renset for sand. Kristian har efterfølgende overfor Ulrik Bernt Nielsen oplyst kapaciteten på drænledningen og sammenholdt dette med de stigende vandmængder. De enkelte grundejere er ifølge Vandløbsloven ansvarlige for vedligeholdelsen af vandløbet/drænled- ningen, der berører følgende grunde:
Tømmerholtåsen nr. 1 og nr. 2 samt Duebjergåsen nr. 5, nr. 7, 9 og nr. 18. Under vejene er grund- ejerforeningen ansvarlig for vandløbet.
Trampesti langs Arresø
Sagen om trampestien langs Arresø har endnu ikke fundet en for os acceptabel afslutning. Ejeren af Søbakkegård, Præstevej 70, anmodede pludselig i 2023 Gribskov Kommune om nedlæggelse af den del af trampestien, der forløber på Søbakkegårds område, og som vedkommende – efter vores mening i strid med gældende bestemmelser – i foråret 2022 lod indhegne.
På byrådsmødet den 4. december 2023 imødekom Gribskov Byråd – til vores store overraskelse – det ansøgte. Gående er herefter henvist til at benytte ”nødstien”, der ligger så tæt ved Arresø, at den er vanskelig passabel, nærmest umulig at benytte dels grundet den høje vandstand og dels på grund af bevoksningen, der bevirker, at man på en stor del af stien ikke kan gå oprejst.
Denne afgørelse er anket til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 2. juni 2023. Bag anken står Danmarks Naturfredningsforening, Annisse lokalråd og grundejerforeningerne Bakkelandet, Bakkelandsåsene og Arresøgrundene.
Vejvedligeholdelse af Duebjergåsen/Bakkelandet
Den 13. juli 2023 fik vi en henvendelse fra Gf. Bakkelandet v/Ole Kien vedrørende en mundtlig aftale om vedligeholdelse af den del af Duebjergåsen mellem Bakkelandet nr. 2 og nr. 4, der tilhører Gf.

Bakkelandet, samt vedligeholdelsen af den del af vejen Bakkelandet, der ejes af Gf. Bakkelandet, og som vi alle fælles benytter. Aftalen er indgået i 1979 i forbindelse med en opstået sænkning af vejbanen førnævnte sted på Duebjergåsen, hvilket under kraftig regn og tøbrud medførte store vandansamlinger på det laveste sted til gene for trafikken. Ved henvendelse til Gf. Bakkelandets daværende bestyrelse anerkendte de deres ejerforhold af det pågældende vejstykke på Duebjergåsen, men ønskede ikke at deltage i den kommende udgift. Man var derimod indstillet på, at Gf. Bakkelandsåsene selv skulle stå for reparationen. Derefter ville fremtidige reparationer af vejen Bakkelandet blive gennemført for Gf.
Bakkelandets regning, hvilket ville blive noteret i foreningens protokol.
Hos os blev aftalen anført i et internt notat fra sommeren 1979 og fremgår senere i referat af vores generalforsamling den 31. maj 1980. Gf. Bakkelandet har netop på sin generalforsamling i år fået tilslutning til, at aftalen efterfølgende kan tiltrædes skriftligt.
Krav om opstilling af brevkasseanlæg
Grundejerforeningerne i Bakkelandsområdet har – på initiativ af Gf. Bakkelandet – den 20.august 2023 afgivet uopfordret høringssvar til Trafikstyrelsen i forbindelse med forslag til ændring af postloven. Denne ændring vil betyde, at vi for vores område – der i lovforslaget benævnes som et fritidshusområde – skal opsætte et brevkasseanlæg med 90 brevkasser ved indkørslen til området. Det finder vi helt urimeligt.
Ganske vist har området sommerhusstatus, men ca. 1/3 af ejendommene har helårsstatus. Desuden har en stor andel af områdets ejendomme dispensation til helårsbolig. Det gælder også pensionister, der har en generel tilladelse til at benytte deres ejendom hele året. En overvejende del af områdets boliger bebos således hele året på ganske lovlig vis. Det er derfor helt urimeligt, at disse ejendomme ikke skal have bragt posten til den sædvanlige postkasse ved vejen på samme måde som andre helårsboliger får.

Bestyrelsens beretning godkendtes.

4. Regnskab
Kassereren Birgitte Kjems fremlagde og gennemgik det reviderede regnskab, der godkendtes.

5. Forslag fra bestyrelsen
Bestyrelsens forslag om kontingent – kr. 800,00 – for regnskabsåret 2024 godkendtes. Andelen vedrø- rende vintervedligeholdelsen udgør kr. 200,00.
6. Forslag fra medlemmerne
Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne.
7. Valg af bestyrelse
Til bestyrelsen genvalgtes Pia Hardenberg, Henrik Hansen og Kristian Haagensen.

8. Valg af bestyrelsessuppleanter
Til bestyrelsessuppleanter valgtes Poul-Erik Olsen og Marianne Lohse.
9. Valg af revisorer
Til revisorer genvalgtes Kjartan Kristjansson og Per Østerberg.

10. Eventuelt
Under eventuelt orienterede Vibe Tauber-Møller om rotteforekomst på ejendommen Tømmerholtåsen 19, og hun oplyste, at rottebekæmperen er kontaktet mhp. bekæmpelsen af disse rotter. Flere medlemmer fortalte, at der også var set rotter andre steder i området. Også her var rottebekæmperen kontaktet. Man skal være meget opmærksom på, at hvis man fodrer fugle/egern i vinterhalvåret kan denne fodring til- trække rotter, ligesom hønsehold/fodring også tiltrækker rotter.
Gribskov Kommunes hjemmeside oplyser, at hvis man ser rotter, har man pligt til hurtigst muligt at an- melde det til kommunen. Det gælder, ligegyldigt om det er indenfor eller udenfor, eller om det er på et pri- vat eller offentligt område.
Gert Andersen omtalte en episode, hvor en fremmed løs hund havde forulempet et barnebarn på hans ejendom. Han mente, at det gav anledning til at anføre, at dens slags ustyrlige hunde blev ført i snor. Under henvisning til § 5 i grundejerforeningens vedtægter skal grundejere, der holder husdyr, drage om- sorg for, at disse ikke volder ulemper eller forvolder skader for andre.

Birgitte oplyste, at den årlige vejfest afholdes den 24. august 2024 kl. 13:00. Som tidligere foregår festlig- hederne hos Inge og Kjartan på Tømmerholtåsen 1. Nærmere herom fra festudvalget på et senere tids- punkt.

Huseby, den 4. maj 2024

Dirigent: Marianne Lohse Referent: Kristian Haagensen

…………………………………………….. …………………………………………….

Efter dette års generalforsamling har bestyrelsen konstitueret sig således: Formand: Henrik P. Hansen
Næstformand: Kristian Haagensen Kasserer: Birgitte Kjems Sekretær: Jan Hurup-Feldby Medlem: Pia Hardenberg

Kontakt

Grundejerforningen Bakkelansdåsene
c/o Henrik Hansen
Tømmerholtåsen 23
Huseby
3200 Helsinge
Telefon: 20 84 00 14
Mail: hphmaximus@hotmail.com
Bank: 1551-4845379157

Privatpolitik

Hvad er persondataforordningen?
Persondataforordningen er et EU regulativ, som har til formål at beskytte personer i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det trådte i kraft den 25. maj 2018.

Grundejerforeninger er også underlagt persondataforordningen, og er forpligtet til at udforme og offentliggøre en såkaldt privatlivspolitik og fortegnelse samt indgå en databehandleraftale med samarbejdspartnere og leverandører.

I praksis betyder det, at grundejerforeningen skal beskrive og oplyse hvilke persondata der indsamles, opbevares og hvad de anvendes til, samt hvem der har adgang til oplysningerne. Desuden skal man oplyse hvilke data man videregiver til 3. part.

Læs mere om Grundejerforeningens Privatpolitik her
Download Grundejerforeningens Privatpolitik som PDF fil Privatlivspolitik 27.01.2020 (002)